Tips og inspiration
Fordele ved batterisystemerne fra STIHL
Litiumbatterier giver kraft til havemaskiner fra STIHL

Fordele ved batterisystemerne fra STIHL

Til vores opladelige havemaskiner bruges der kun litiumbatterier, også kaldet litiumionbatterier, som opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Hvad er fordelene ved dem? Hvor lang tid er det om at oplade? Og skal man vente indtil batteriet er helt afladet, før man oplader igen? Snart er du ekspert i vores batterier!

Ét batteri – mange maskiner

Du kan bruge samme opladelige litiumionbatteri till alle havemaskiner, der findes i samme system – AS, AK eller AP. Vi har også AI-modeller med et indbygget batteri, som ikke kan skiftes mellem forskellige maskiner. Læs mere om de forskellige batterisystemer og se maskinerne her!

Sådan oplader du dit nye batteri

Mange tror, at batterierne ligger og bliver afladede hos forhandleren, men vores litiumionbatterier aflader ikke af sig selv – de bevarer de 30%, som de er opladet med ved levering. Før du begynder at bruge din nye havemaskine, skal du oplade batteriet til 80-100%  – det tager 30 minutter til 4½ time, afhængigt af hvilket batterisystem du har valgt.

Hvor længe kan man arbejde med maskinen, før det er tid til at oplade batteriet?

Det afhænger af, hvilket batteri der er er valgt, hvilken maskine du bruger, og hvordan den belastes – eksempelvis bruger en løvblæser mere strøm end en trimmer og en hækkeklipper, og slår du højt og fugtigt græs, bruger det også mere strøm end hvis græsset er kort. Et godt tip er at købe to (eller flere) batterier, så du kan fortsætte med at arbejde, mens det andet batteri lades op. Læs mere om vores forskellige batterisystemer her!

Vil du oplade hurtigere?

Du kan oplade dit batteri helt på mellem 30 minutter og 4½ time alt efter, hvilket batterisystem du har valgt. Hvis du ønsker, at det skal gå hurtigere, kan du vælge en af vores hurtigladere (tilpasset AK og AP-systemet).

Skal batteriet afledes helt før næste opladning?

Kan batterier have en hukommelse? Du har måske hørt, at visse batterier kan miste kapacitet med tiden, hvis de ikke aflades helt, før de oplades til 100% igen? Det skyldes den såkaldte "hukommelseseffekt", dvs. at de husker det senest brugte energiniveau i stedet for den fulde kapacitet. Men det gælder ikke for vores litiumionbatterier, som kun mister 1-3% af deres kapacitet pr. År – du bevøver derfor ikke vente til batteriet er helt afladet, før du oplader igen.

Er det farligt at oplade sit batteri for længe? Kan det blive overophedet?

Kan man oplade batteriet om natten, uden at det risikerer at blive overophedet? Selvom mange batterier bliver varme, når de oplades, risikerer vores kvalitetsbatterier ikke at blive overophedet. Indbyggede varmesensorer beskytter nemlig batterierne og afbryder opladningsprocessen, hvis temperaturen bliver for høj. Den indbyggede elektronik sætter desuden batterierne på standby, hvis de ikke bruges i lange perioder, så de beskyttes mod overophedning. Så ja, du kan sagtens lade dit batteri op om natten.

Opbevar batterierne tørt – og ved den rette temperatur

Opbevar batterierne ved en temperatur på mellem 5-40 °C, og hold dem væk fra ydre påvirkninger som f.eks. fugt og regn. Du kan f.eks.  vælge at opbevare dem i kælderen, i skuret eller i garagen.

Lavt lydniveau

Batterimaskinernes lave støjniveau betyder, at de er perfekte til haven, hvor de kan bruges samtidig med, at nabofreden bevares.

Lamper viser opladningsniveauet – og eventuelle fejl

De fire grønne LED-lamper på batteriet viser, hvor opladet batteriet er. Fire grønne lamper betyder 80-100%, tre lamper betyder 60-80%, to betyder 40-60% og én grøn lampe betyder, at man er nede på 20-40%. Hvis den sidste grønne lampe blinker, betyder det, at batteriet snart er afladet, og at det er på høje tid at lade op. Hvis lamperne er røde, er batteriet enten for koldt eller for varmt eller har en funktionsfejl. Hvis man har mistanke om en funktionsfejl, kan man prøve at tage batteriet ud og sætte det i igen. Hvis det stadig blinker, skal man kontakte sin forhandler.

God fornøjelse!

Du vil måske også kunne lide