Tips og inspiration
Gør din have klar til en robotplæneklipper
Så let er det at anskaffe sig en robotplæneklipper

Gør din have klar til en robotplæneklipper

Du har sikkert allerede styr på alle fordelene ved en robotplæneklipper, som f.eks. at få mere tid til overs til andre ting samtidig med, at græsplænen bliver pænere takket være den naturlige gødning, som det findelte græsafklip giver. Så mangler du bare at vælge, købe og installere!

8 tips før køb af en robotplæneklipper:

1. Fastslå græsplænens størrelse

De forskellige modeller er tilpasset græsplæner i forskellige størrelser og med forskellig hældning. Måske kender du allerede størrelsen på din græsplæne? Ellers kan du let få en idé om størrelsen ved f.eks. at bruge målefunktionen i Google Maps og Krak. Hvis du bruger Google Maps, skal du skrive adressen og vælge satellitvisning – så får du et billede af din have. Højreklik derefter på haven, og vælg "Mål distance". Derefter kan du optegne hele haven for at få størrelsen regnet ud i både meter og kvadratmeter. Hvis du bruger Krak, skal du indtaste adressen og vælge værktøjet ”Tegn & Mål”. Højreklik og vælg "Areal", og optegn derefter arealet ved at klikke med musen. Vælg "Færdig", når du har optegnet hele arealet, og dobbeltklik, hvorefter resultatet vises.

2. Fastslå græsplænens hældning

Forskellige modeller kan klare forskellig hældning. Hos STIHL angiver vi hældningen i procent, hvor procenttallet angiver den maksimale hældning, som iMOW® kan klare. Hvis du vil regne hældningen i procent ud for en del af græsplænen, kan det gøres således: På et område, som f.eks. er 500 cm langt (mål afstanden horisontalt) og har en højdeforskel på 100 cm, udregner man hældningen vha. regnestykket 100/500=0,2, som derefter ganges med 100 for at få procenttallet. I så fald bliver det 100x0,2=20, hvilket betyder, at hældningen er 20%. Notér hældningen, og fortsæt evt. til næste punkt i haven, hvor du ønsker at udregne en hældning.

 3. Sammenlign forskellige modeller

Når du har regnet ud, hvor stor græsplænen er, og hvor meget hældning græsplænen har på de stejleste steder, kan du udfylde dine valg her for at finde den rette model til din have. Hos STIHL har vi alt fra robotplæneklippermodeller, der passer til arealer på op til 800 m2, til modeller, der uden problemer kan klare ekstra stejle hældninger eller større arealer på op til 5.000 m2. Hvis du lander midt imellem to anbefalinger, bør du vælge den stærkere iMOW®-model.  Er du det mindste i tivl, anbefaler vi altid, at du kontakter din nærmeste iMOW®-forhandler, som står klar med personlig råd og vejledning.

4. Køb direkte, eller betal en månedlig pris 

Har du fundet din yndlingsmodel? Køb den direkte eller ved at betale en månedlig pris via STIHL All Inclusive. Således kan du nemlig finansiere hele købet over 60 måneder i stedet for at betale et engangsbeløb. Der er ingen rentetilskrivning, oprettelsesgebyr eller udbetaling. Den pris du betaler i finansieringsperioden, udgør den reelle pris for maskinen – inkl. installation samt årligt service og vinteropbevaring af robotplæneklipperen i 4 år. Efter 4 år vil du sammen med din forhandler gennemgå mulighederne for en ny iMOW®, og hvilken model der passer dig. Indgår du en ny aftale, fortsætter finansiering under samme forhold som tidligere. Restbeløb fra tidligere aftale modregnes din maskines værdi, og en eventuel difference vil indgå i den nye finansieringsaftale. Vælger du ikke at indgå en ny aftale efter 4 år, kan du blot beholde maskinen som din ejendom - betalingen fortsætter til der er gået 60 måneder fra aftalestart, hvorefter den er færdigbetalt. Helt enkelt!

5. Afgræns områder, hvor robotplæneklipperen kan sidde fast

Uanset hvilken model du vælger, er der sandsynligvis områder i haven, hvor der også efter installation kan kræves justering af tråden eller skulle foretages andre tilpasninger. Måske har du en skråning, som bliver glat, når det regner, eller et område med løs jord, hvor den kan sidde fast. For at gøre det nemmere for iMOW®, kan du afgrænse følgende områder med en afgrænsningstråd under installationen eller afgrænse områderne naturligt med over 8 cm høje sten eller større krukker, som gør, at robotplæneklipperen vender:

  • Afgræns stejle hældninger, som overskrider robotplæneklipperens kapacitet (forskelligt for forskellige modeller). Hvis tråden ligger midt i hældningen, gælder en maks. hældning på 15% i selve hældningen, men hvis tråden placeres inden hældningen, eller hvor den er nivelleret, klarer iMOW® den angivne maksimale hældning.
     
  • Hvis du vil beskytte bede, mindre prydbuske eller andre faste genstande, som er mindre end 8 cm høje, bør du udlægge afgrænsningstråden omkring dem. Kollisionssensoren registrerer genstande på over 8 cm.
     
  •  Afgræns nysåede områder med jord, som ikke er tilstrækkeligt kompakt, da robotplæneklipperen kan komme til at sidde fast i regnvejr.
     
  • Afgræns vandløb eller områder ved større niveauforskelle i haven, så robotplæneklipperen ikke risikerer at vælte ned på noget eller nogen. Under installationen bør afgrænsningstråden lægges med en afstand på 1 meter.
     
  • Det kan være nødvendigt at afgrænse huller og ujævnheder, hvor robotplæneklipperen kan sidde fast, men den kan køre over f.eks. stiger og smallere flisebelægninger, hvis jorden er jævn.

6. Installer selv din robotplæneklipper – eller lad os klare det

Det er nemt at installere en iMOW®, men en af vores forhandlere gør det gerne for dig, hvis du ønsker det! Det er godt, hvis græsplænen er nyklippet, før du starter. Når du har installeret ladestationen og enten har gravet tråden ned (maks. 10 cm under jordniveau) eller fastgjort den over jorden med pløkkerne (græsset vil i løbet af kort tid vokse over tråden og skjule den helt), skal du følge nogle enkle trin på iMOW®-displayet. Klik her for at se, hvordan installationen foretages!

7. Styr græsklipningen fra hængekøjen – hvis du ønsker det

Når din robotplæneklipper er installeret og klar, kan du bare læne dig tilbage og begynde at nyde, at en professionel klarer arbejdet, mens du slapper af. Er du nysgerrig efter at vide, hvor meget tid du kan spare? Klik her.

Hvis du har valgt en RMI PC-model, kan du styre den fra din mobiltelefon eller tablet, opkoblet via wi-fi eller Bluetooth, med tilhørende app. Med MY iMOW® appen, som tilhører den nye generations iMOW®, kan du se, hvor din iMOW® befinder sig, opdatere klippeplanen eller indstille den til at fokusere lidt ekstra på visse zoner. Du kan også se, om din robotplæneklipper har siddet fast nogen steder, hvornår kniven skal skiftes, eller hvornår det er tid til service. Desuden kan du bruge den til at sende kommandoer til din iMOW®. Med den nye iMOW® EVO kan du desuden være koblet på mobilnetværket, så du får endnu mere frihed. Her er en oversigt over vores modeller, så du kan sammenligne deres forskellige egenskaber og vælge den, der passer bedst til dit behov. 

8. Husk at fjerne legetøj og redskaber fra græsplænen

Alle faste forhindringer, som er over 8 cm høje, registreres af kollisionssensorerne på iMOW®. Derefter skifter robotplæneklipperen retning og klipper videre på en anden flade. Mindre genstande som f.eks. legetøj eller klipklappere skal fjernes fra græsplænen, inden den skal klippes. Børn og husdyr må heller ikke lege i haven uden opsyn, mens iMOW® klipper.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM iMOW®

Vi afslutter med nogle spørgsmål, som kan være gode at have svar på ved valg af en iMOW® fra STIHL:

Kan jeg dele min robotplæneklipper med naboerne?
Ja, hvis jeres haver ligger lige op til hinanden uden nogen vej imellem, kan I dele robotplæneklipper, hvis I monterer tråden rundt om begge jeres haver, og hvis robotplæneklipperens kapacitet rækker til begge haver. 

Kan iMOW® klippe om natten?
Om natten og i skumringen er der mange dyr, som er aktive, f.eks. skrubtudser, frøer og pindsvin, og derfor opfordrer vi til, at man kun klipper om dagen. iMOW® er forprogrammeret til kun at klippe i dagtimerne og arbejder så effektivt, at den ikke behøver klippe om natten. 

Har iMOW® tyveribeskyttelse?
Alle vores i iMOW® modeller er udstyret med en alarm, som aktiveres, når maskinen løftes. Du kan desuden indstille, at der skal bruges en personlig PIN-kode til at starte din iMOW® igen, når den har været stoppet. C-modellerne har også et såkaldt geofence, hvor du får besked i appen, hvis din iMOW® forlader græsplænen. Funktionen "Find my iMOW®" viser nøjagtigt, hvor den befinder sig.

Hvilke sikkerhedsanordninger har iMOW®?
Den dobbeltsidede kniv er effektiv, og der er også en god sikkerhedsafstand omkring kniven ud til skjolet. Desuden stopper kniven, hvis nogen forsøger at løfte maskinen. Der er desuden en tydelig STOP-knap, som man kan trykke på for at slukke sin iMOW® efter behov.

Hvordan beskytter man sin iMOW® mod torden?
Flyt iMOW® fra ladestationen, frakobl afgrænsningstråden, og tag ledningen ud af stikkontakten, når der er tordenvejr.

Held og lykke med valget af robotplæneklipper! Du finder nærmeste iMOW®-forhandler her.
 

Anbefalede maskiner

iMOW® 5
robotplæneklipper
iMOW® 7 EVO
robotplæneklipper

Du vil måske også kunne lide