Tips og inspiration
Græsskolen – sådan kan vi øge den biologiske mangfoldighed i haven

Græsskolen – sådan kan vi øge den biologiske mangfoldighed i haven

Den biologiske mangfoldighed, som er grundlaget for alle økosystemer og alt liv på jorden, er blevet reduceret drastisk. Det betyder, at f.eks. både vilde bier og honningbier er udrydningstruede i Danmark, og disse bestøvere er utrolig vigtige for at sikre, at vi kan få mad. Men der er flere ting, vi kan gøre for både at bevare og øge den biologiske mangfoldighed i vores haver. Små ændringer kan have stor betydning, og her kommer Melker og Erik fra Gräspodden med deres bedste tips.

Skab variation

Skab variation med forskellige græshøjder, og lad visse dele af haven voksen lidt mere vildt. Hvis du f.eks. har mulighed for at anlægge en lille eng, er det en rigtig god ide. Ud over at der bliver en variation af engblomster, som bierne elsker, er det også skønt at kunne plukke en buket blomster lige uden for døren. Og hvis du helst ikke vil have, at alt det vilde skal være synligt, kan du lade det vokse op bag et skjul eller hegne dele af haven ind.

Blomstring fra tidligt forår til sensommer

Sørg for altid at have noget i haven, som blomstrer, lige fra tidligt forår til sensommer. Det bidrager også til en mangfoldighed af planter, som giver forskellige typer føde til forskellige typer dyr – det vil sige bær, frugt, frø, blade osv. Eksempler på planter kan være lavendel eller krydderurter. De er nemme at plante i både krukker og bede eller på altanen eller i haven.

Vand er både flot og godt for dyrene

Ud over mad har dyrene også brug for vand. Derfor er det være godt at indrette haven med vand. Det kan både være i form af en større dam eller et lille fuglebad.

Boliger til mindre dyr

Skab boliger til dyrene. Sæt fuglekasser op til fugle og flagermus, og gem græsafklip, grene osv. til kompost. Et insekthotel til bierne kan du købe dig til eller nemt selv lave ved at bore små huller i brænde.

Robotplæneklipper

Endelig gælder det, at hvis du planlægger at anskaffe dig en robotplæneklipper, er vores tip at markere og planlægge din beplantning – inden afgrænsningskablet lægges ud og installeres. Det er bedre for både robotplæneklipperen og din havebeplantning, og du undgår, at robotplæneklipperen kører hen over beplantning, som er godt for den biologiske mangfoldighed. Et godt tip til dig, der har en robotplæneklipper, er at gennemgå afgrænsningskablet og flytte det cirka en halv meter ind og lade græsset vokse. Så kommer der til at vokse forskellige typer græssorter, som er god føde for bestøverne, f.eks. hvidkløver, som er meget populært. 

 

ANBEFALEDE MASKINER

iMOW® 5
robotplæneklipper
iMOW® 7 EVO
robotplæneklipper
RMA 239 C
BATTERIPLÆNEKLIPPER