Tips og inspiration Græs Jagten på den perfekte græsplæne – Sådan undgår man de mest almindelige fejl

Sådan får du den perfekte græsplæne

Jagten på den perfekte græsplæne – Sådan undgår man de mest almindelige fejl

Hvordan får man den perfekte græsplæne? En robotplæneklipper klarer meget af arbejdet, men hvis du vil gøre den endnu grønnere, findes der nogle kneb. Gartneren Lisa Andersson deler her sine fire favorittips.

Klip ofte, men ikke for meget

Du genkender det sikkert: “Jeg lader lige græsset gro langt, før jeg klipper det”. Faktum er, at det er den mest almindelige fejl. En græsplæne bør klippes nogenlunde hver fjerde dag i højsæsonen. En god tommelfingerregel er at klippe græsset 1–2 cm ad gangen og ikke mere end en tredjedel af længden. Klipper man det for langt ned, bliver plænen gul og svækket. I dag indstiller man bare, hvor kort og hvor ofte robotplæneklipperen skal klippe græsset. Skønt for dig, der gerne vil tænke på andre ting.

Se vores robotplæneklipper iMOW her!

Vand rigtigt

Hvor ofte og hvor meget græsplænen skal vandes, afhænger af, om den er nyanlagt eller veletableret. En nysået græsplæne skal helst vandes et par gange om dagen, bare med en lille smule vand ad gangen, så frøene ikke flyder rundt og klumper sig sammen. Der gælder det modsatte for ældre græsplæner. Vand sjældent, men rigeligt. Jorden skal være fugtig ned til 10 cm dybde. Vand morgen eller aften. Midt på dagen vil en stor del af vandet fordampe.

Glem ikke at gøde

For at græsset kan blive grønnere end på den anden side af hækken, skal det gødes. Det er alfa og omega. Det sætter fart i græsset og giver tætte rødder, som gør det svært for mos at trænge igennem. En græsplæne, der bliver gul, selvom den ikke tørster, har brug for mere gødning. Giv gødning en gang om måneden fra april til september, men ikke i juli.
Den første gødning skal indeholde jernsulfat, som tager livet af mosset og sætter gang i græsset. Problemer med ukrudt? Gød med gødning, der er målrettet ukrudt, i maj/juni, når jordtemperaturen er mindst 15 grader. Anvend gerne forskellige gødningsmidler, da de alle har forskellig sammensætning.

Lad et tyndt lag afklippet græs blive tilbage

Det er godt at lade et tyndt lag afklippet græs blive liggende efter klipningen, da det beskytter græsset og lader vigtige næringsstoffer vende tilbage til jorden. Et tykt lag græsafklip kan derimod kvæle græsset. I dag gør en robotplæneklipper dette arbejde automatisk. Men der er også mange plæneklippere med bioklip, som kan bruges til at fordele det afklippede græs jævnt over hele plænen.

Anbefalede maskiner

RMI 422
robotplæneklipper
RMA 339 C
BatteriPLÆNEKLIPPER

Du vil måske også kunne lide