Tjekliste: Sådan laver du din egen kompost i haven

1. Vælg et egnet sted
– beskyttet mod sol og vind

Vælg gerne et adskilt sted, som er beskyttet mod vind og direkte sol, så komposten kan holde på fugten og opnå optimal nedbrydning. 

2. Lav en afgrænsning

Du kan godt lave en bunke direkte på jorden, men det er både pænere og lettere at håndtere komposten, hvis der bygges en enkel afgrænsning med brædder eller pallerammer – eller køber en færdig kompostbeholder.

3. Kom blade og grene i bunden

Start komposten op ved at lægge et lag løv, kviste og grene i bunden – gerne direkte på jorden, så både luft og orme og andre nedbrydere nemt kan finde komposten. Du kan også bruge fliser, grus eller andet hårdt materiale under komposten, så nedbryderne stadig kan finde frem. 

4. Tilføj gammel kompost
– eller en kompostaktivator

Hvis naboen har en ældre kompost, kan du tage lidt jord med orme og andre nedbrydere fra den, så processen kommer hurtigere i gang. Ellers kan du tilsætte lidt gødning eller købe en såkaldt "kompostaktivator", som er fuld af mikroorganismer, der sætter gang i processen.

5. Påfyld materiale – bland frisk og vissent

Hvis komposten består af en blanding af både frisk materiale (rigt på kvælstof) som f.eks. græsafklip og madrester blandet med vissent materiale (rigt på kulstof) som f.eks. gamle tørre blade, halm og kviste, har komposten det bedst – og du slipper for dårlig lugt.

6. Jo mindre dele, jo hurtigere nedbrydning

Hvis du vil kompostere æggeskaller, brød, køkkenrulle eller kraftige frugtskaller, bør du hakke det først, så processen går hurtigere. Grene, løv og visne blomster kan nemt findeles med en kompostkværn, så de hurtigere forvandles til jord i komposten. Men det er godt, hvis ikke alt materialet er findelt, så komposten holdes luftig. Løv og kviste fra f.eks. kristtjørn, magnolia, rododendron og eg nedbrydes ekstra langsomt, så de er vigtige at strimle i en kompostkværn. 

7. Undgå dårlig lugt, når du komposterer madrester

Hvis man komposterer mange madrester, er der en risiko for, at de begynder at lugte dårligt. Men der findes et nemt kneb, som hjælper med at undgå det! Tilsæt noget næringsfattigt som halm, løv og flis, så forsvinder lugten hurtigt – og desuden går nedbrydningen hurtigere! Hvis du desuden graver resterne lidt ned i komposten, undgår du, at resterne tiltrækker dyr, som spiser dem.

8. Rør rundt af og til

Rør gerne rundt i komposten, når du tilsætter nyt, så nedbrydningen går hurtigere. Nogle mennesker rører kun rundt én gang pr. sæson, men jo mere luft der tilføjes, jo hurtigere går det.

9. Vand efter behov

Hvis det bliver for tørt om sommeren, kan det være nødvendigt at vande komposten nogle gange, så nedbrydningen ikke stopper. En tommelfingerregel er, at den skal være fugtig som en hårdt opvredet svamp. Hvis du bare har en kompostbunke uden beholder, kan du tildække den med f.eks. græsafklip, løv eller halm for at holde på fugten.

10. Tildæk med halm eller græsafklip – og vent

Når komposten er fuld, skal du bare tildække den med f.eks. græsafklip eller halm og vente. Når komposten er forvandlet til jord, er den klar til brug, og det tager nogle måneder op til 1 år. Derefter kan du bruge komposten som jordforbedrings- og gødningsmiddel til dine planter! Hvis du ikke vil vente, kan du grave den halvfærdige kompost ned ved frugttræer og bærbuske, så de får ekstra næring.

11. Si det fra, som ikke er nedbrudt

Si den færdige kompost, og fjern pinde, majskolber og andet, som måske ikke er blevet nedbrudt endnu, men som har fungeret godt som effektive luftlommer i komposten. Derefter er den klar til at blive blandet i grøntsagsbedene! Er det ikke en skøn fornemmelse at have lavet din egen næring, som du kan bruge til dyrkning?

Hvad må man IKKE komme i komposten?

Ud over indlysende ting som f.eks. plast, metal, glas, gummi og tekstiler, er det også godt at være opmærksom på ikke at komme følgende ting i komposten:

• Ukrudt 
  Undgå at komme ukrudt i komposten, da frøene kan overleve og havne i dyrkningsjorden, så du får endnu mere ukrudt.
   
• Helt løv
  Findel løvet med en kompostkværn for at undgå, at det klistrer sammen og risikerer at tage lang tid at nedbryde.
   
• Kød og mælkeprodukter 
  Medmindre du har en lukket kompost, er det en god ting at undgå at komme kød og mælkeprodukter som f.eks. pølser og ost i komposten, da du ellers risikerer at lokke f.eks. rotter til.
   
• Planter, der er angrebet af parasitter
  Planter, som er angrebet af parasitter eller anden sygdom, bør ikke kommes i komposten, da smitten kan sprede sig videre til jorden og dine planter.

Held og lykke med din kompost!